Akacievej 1
3300 Frederiksværk
TLF. 4772 5909
E-MAIL:

FRV-FITNESS@FRV-FITNESS.DK

Frederiksværk Motionscenter
Nordsjællands hyggeligste Motionscenter 
Rabat til medlemmer
Internet booking

Holdbeskrivelser:

DanseFit 45M
Dans og forbrænding på den sjove måde. Holdet varer 45 minutter og er på et niveau hvor alle kan følge med. Holdet indeholder opvarmning og forskellige stilarter indenfor dansen. Vi træner elementer fra funk, hiphop/street, latinamerikansk dans, klassiske danse, mm. Musikken er med høj energi og hits du kender. Er du til en fest i hverdagen, god musik, dans og super forbrænding, så er DanseFit noget for dig.

DanseFit 60M
Dans og forbrænding på den sjove måde. Holdet varer 60 minutter og er lidt mere krævende end DanseFit 1. Holdet indeholder opvarmning og forskellige stilarter indenfor dansen. Vi træner elementer fra funk, hiphop/street, latinamerikansk dans, klassiske danse, mm. Musikken er med høj energi og hits du kender. Er du til en fest i hverdagen, god musik, dans og super forbrænding, så er DanseFit noget for dig.

KampFit
Er du til høj puls, masser af sved og ømme muskler efter træning – vil du træne din kropsstamme, din balance og din grundstyrke, så er KampFit noget for dig. KampFit indeholder elementer fra kampsporten, blandet med crossfit øvelser. Vi benytter redskaber som boksepuder, handsker, armbøjningsgreb, bolde, mv.

Mave, Balle, lår
Opstramning og omsorg til dine muskler, med fokus på de klassiske kvindelige områder. Vi går op i korrekt teknisk udførsel i et roligt tempo.

Ryghold
Vi træner mave, ryg og arbejder med vores ledbånd. Rygholdet er til dig som ønsker at styrke din ryg og mave. Vi går meget op i korrekt teknik og arbejder i et roligt tempo, med hensyn til den enkelte deltager. Strækøvelser er en naturlig del af sessionen.

MorBarnFit
Her er sikker og effektiv træning for dig der er blevet mor. Du er velkommen til at tage din baby med i en lift ind i holdsalen. Vi sørger for effektiv forbrænding og opstramning af din muskulatur efter fødslen. Der er ikke mulighed for at have barnevogn, eller klapvogn med ind i centret, men de er meget velkomne på vores terrasse.

ToningsFit
Her er forbrænding og toning af din muskulatur sat i centrum. Farvel til mormorarme, folden under bh-stroppen og velkommen til stram mave og mere selvtillid. Vi træner uden fast koreografi og alle kan være med. ToningsFit udfordrer kroppens muskler og din puls. Teknikken vil blive grundigt forklaret i alle øvelser.

Yoga
Yoga betyder forening. Forening af krop, sind og åndedræt. Yoga hjælper med styrke, indre ro og velvære. Du arbejder med hele kroppen gennem forskellige dynamiske og statiske stillinger.
Træning af muskulatur og samarbejde omkring rygsøjlen.

Pilates
Pilates er en rolig og effektiv motionsform som giver slanke lange muskler, balance og muskelstyrke. Det giver stor mental afslapning og virker stress bekæmpende. Pilates er både for den trænede og utrænede udøver og hjælper ofte på eks. rygsmerter. 

BoldFit
Her trænes corestyrke, balance og koordination. Vi træner med bolde i forskellige størrelser. Husk at bolden er rund. Du vil derfor forbedre din balance og muskelkontrol. Holdet er for dig, der gerne vil træne din balance og muskulatur.

Biking INTRO - 30 min.
Biking er effektiv konditionstræning, bestående af cykling til musik på en stationær cykel.
Intro indeholder en grundig gennemgang af cyklen og cyklens funktion.
Der lægges stor vægt på teknik, introduktion til musik, intensitetsstyring og let til moderat træning.
Timen skal give dig et sjovt og inspirerende indtryk af Biking.
Det anbefales, at alle har deltaget på dette hold inden man starter på Biking.

BIKING MEDIUM
Timen indeholder træning til dig, som ønsker en bedre kondition, forbrænding og teknik.
Du kan lære at styrke din intensitet, og du vil blive ført igennem en inspirerende cykeltime med fokus på at forbedre din evne til at køre længere og mere effektivt.
Intervallerne kan være lange og moderate eller korte og intensive. Du træner din udholdenhed og evnen til at opretholde en jævn intensitet i l��ngere tid.

BIKING ØVET
Dette er en time som udfordrer din kondition og udholdenhed.
Timen er krævende - såvel fysisk som teknisk.
Træningen er hovedsagligt opbygget af intervaller, som enten er korte og intensive eller lange og udholdende. Du vil forbedre din kondition og lære at styre intensiteten endnu bedre.
Du skal kunne lide at svede og få en hård fysisk udfordring.

BIKING MORGEN
Vil du gerne køre morgen og er du til hygge og sjov, så er dette hold noget for dig. Det er holdet for unge og gamle og indeholder træning til dig som ønsker en bedre kondition og teknik.
Niveauet er lettere end Medium Tempo og anbefales derfor også til seniorer.
Holdets intensitet vil variere fra let til moderat.
Holdet varer 45 minutter.

Skitræning
Der arbejdes med alle kroppens stabiliserende muskler på et niveau, hvor alle kan være med.
Balancen trænes igennem øvelser med styrke og stabilitetstræning.
Øvelserne udføres både stående, siddende og liggende.
Alle øvelser er skadesforebyggende og sørger for at du får mere ud af din skiferie.
Skitræning kører fra 1. november til 1. Marts.

SLANKEHOLD – 3 måneders forløb
Se info under Specialhold

FORVANDLINGSHOLD – 2 måneders forløb
Se info under Specialhold

INSTRUKTØRTIME (INTRO/PRØVETIME)
En session for dig, som er nyt medlem i vores center eller som ønsker at begynde at styrketræne.
Vores instruktør vil give dig en oversigt og gennemgang af udstyret.
Vi har i vores center både kredsløbs, styrketræningsmaskiner og frie vægte.
Der vil blive givet generelle råd om, hvorledes man bør sætte sin træning sammen: Opvarmning, styrkeprogram og konditionstræning.
Der vil blive givet grundlæggende information omkring ernæringsbehov/kost/væske omkring din træning.
Har du individuelle behov (eksempelvis skader), skal du i stedet booke en personlig programlægning med en af vore personlige trænere.
Har du lyst til kostvejledning, skal du venligst booke en tid hos en af vore kostvejledere.

PERSONLIG TRÆNING
Vejledning og instruktion til dig som enten har skavanker, eller som har specifikke mål eller ønsker. Træning og vejledning tilpasses til den enkelte. Vi træner dig også gerne over en kortere eller længere periode for motivation og øget udbytte.

KOSTVEJLEDNING/KOSTPLAN
Vore kostvejledere vejleder, underviser og udarbejder personlig kostplan efter dine behov og ønsker.

 

Opvarmning på hold;

Alle hold begyndes med 6-12 minutters opvarmning. Nogle hold startes med og nogen afsluttes med udstrækning.

Holdenes varighed:

Alle hold varer som udgangspunkt  3-5 minutter kortere end den angivne tid. Dette da der skal være en chance for at du kan komme på plads inden holdstart.